Tilskud – hvornår, hvordan og hvor meget?

Lad mig sige det med det samme. Tilskud til varmepumper er en bureaukratisk affære.

Derfor har mange af aktørerne på markedet valgt at give et fast tilskud til de kunder der kan opnå tilskud.  Det gør de ved at give kunden tilskuddet når han køber varen og så søger de tilskuddet hjem til forretningen. Nemt for kunden men til gengæld beholder mange af forretningerne en del af tilskuddet. Det mener jeg er helt forkert og nederst på siden er en gennemgang af hvordan jeg gør det i KN Varme.

For tilskuddet er ikke ens for alle og har man et hus med et opvarmet areal på over 200 m2 så kan tilskuddet mere end fordobles da tilskuddet så skal beregnes individuelt for det hus.

Forvirret? Det er okay, jeg skal prøve at gøre det mere gennemskueligt herunder.

Tilskud gives efter hvor meget CO2 der spares på energiforbedringen. Men for ikke at skulle udregne alle tilskud individuelt har man fastsat nogle standardværdier for tilskud til huse over 80 m2 men under 200 m2.

De mindste tilskud gives for konvertering af el-varme huse, 2400 – 3900kr.

Dernæst kommer huse med moderne kondenserende kedler, Olie eller gas – fra 4300 – 8240 kr.

Så kommer huse med ikke kondenserende kedler, olie eller gas – fra 5000 – 10800kr.

Så kommer huse med bio kedler. Det vil sige  træpiller, halm, flis, brænde, bio olier osv.  Dem vil man gerne skifte ud på grund af den voldsomme partikelforurening de giver. Disse skal altid udregnes individuelt og kan udløse særdeles store tilskud. Ofte tæt på dobbelt op af de ovenstående satser.

Til slut kommer huse over 200 m2.

Disse udregnes altid individuelt og udløser oftest særdeles store tilskud – ofte over dobbelt op på ovenstående satser.

Hvordan KN Varme gør det
Efter der er udarbejdet et tilbud på anlægget fremsendes en formular der skal underskrives og sendes retur. Den indeholder egentlig kun 3 ting der er værd at fremhæve.

1: Kundens detaljer.
Navn

Adresse

tlf. nr.

E-mail adresse

Konto nr. (mange studser over dette – men da pengene udbetales direkte til kundens bank konto skal vi jo have den.)

2:  En erklæring om at der ikke søges tilskud til det samme arbejde andre steder fra end gennem KN Varme.

3: En erklæring om at der ikke endnu er indgået bindende kontrakt om installationen.

Til sidst en underskrift og en dato.

Den kan underskrives digitalt hvis man ved hvordan eller printes og underskrives hvorefter den enten sendes til KN Varme med posten eller scannes ind og sendes digitalt.

At læse og udfylde den tager ca 20 minutter – hvis man også skal vise den til ægtefællen inden man skriver den under.

Hvad sker der så?
Jeg sender den til mine samarbejdspartnere hos Dansk Energi Rådgivning og de beregner tilskuddet og sender mig en opdatering af hvor meget tilskuddet bliver.

Derefter kan vi sætte varmepumpen op og når den er betalt siger jeg til Dansk Energi Rådgivning at betaling er sket og de fremsender derefter en opkrævning til kunden på et gebyr. Dette gebyr betales tilbage til kunden når tilskuddet er gået igennem og indsættes på den opgivne konto sammen med tilskuddet.

Så ca. 30 minutters arbejde i alt for at få det hele tilskuddet. Det er da en okay timeløn når det drejer sig om 1000 kroner ekstra eller mere.